Martin Optik: Bedste reklame er en tilfreds kunde
torsdag 12. apr 2018

Martin Optik er en selvstændig butik, som ligger et stenkast fra Kæmpernes Arena. Mere præcist  på Hvidovrevej nr. 328 . Martin Optik tilbyder hele paletten. Briller, kontaktlinser, synsanalyse synstræning mm. 

 

Martin Nielsen, som er autoriseret optiker og ejer af butikken, fortæller hvorfor han blev partner i Hvidovre Fodbold: 

 

”Grunden til at jeg blev partner i Hvidovre Fodbold, var fordi jeg gerne ville støtte det lokale hovedsagligt. Vi ser alle fodbold, og det interesserer os. Nogle vil sige, at det tager for meget af vores tid. Der er flere og flere der støtter op, og det er en fornøjelse at være en del af. ”

 

Interessen for fodbold og det lokale er ikke til at tage fejl af. Der ligger ikke en forretningsmæssig agenda bag. Martin sætter lidt ord på forventningen og det spirende netværk: 

 

”Jeg gik ikke ind i det, fordi jeg skulle have noget ud af det. Tværtimod. Jeg mener ikke, at man skal gå ind i sådan noget med en forventning om at få noget igen. Man skal gå ind i det, fordi man vil støtte foretagende. 
Netværket er en sidegevinst. Og det er en fin ting. Men bagtanken var ikke at få noget ”benefit”. Man skal steppe op sammen i flertal for at støtte et projekt, og hvis det så giver noget positivt ved siden af så er det bare super fint for alle parter”

Den nydeligt indrettede butik skal gerne sende et signal til kunden. Et signal om, at der leveres et godt håndværk så kunden går derfra tilfreds og glad for ydelsen. Om butikken fortæller Martin:

 

”Vores spidskompetence er at levere et godt håndværk. Et kvalitets produkt, god oplevelse og noget der fungerer. Vi gør os umage i at efteruddanne os og købe det nyeste udstyr, inden for alle områder, så vi kan levere det bedste ift. Briller, kontaktlinser, sportsbriller, svagsynsoptik. 

Vi er ikke lavpris og vi heller ikke de dyreste, men vi sætter en ære i at levere et ordentligt stykke håndværk. Det koster hvad det koster, men vi mener selv at det vi leverer er til en fornuftigt pris.”

 

Martin Optik gør sig ikke i tilbud og rabatter. Dette er der en særlig grund til: 

”Vi kører en anderledes prispolitik. Vi ligger gennemsnitlig 20 % under vejledende udsalgspris. 

Det har jeg valgt fordi, at folk derude drukner i tilbud og uigennemskuelige rabatter.

Det er svært at markedsføre at vi kører med faste priser på 20 % under vejledende udsalgspris. Det er først når kunden er hernede, og kan se på regningen at det faktisk er billigere hos os i forhold til hvad man købt for 3-4 år siden hvor kunden ellers fik rabat.”

Kalender

22-08-18 Hvidovre IF FC Helsingør 1-0
26-08-18 HB Køge Hvidovre IF 4-3
02-09-18 Thisted FC Hvidovre IF 1-0
10-09-18 Hvidovre IF Silkeborg IF 2-4
16-09-18 Nykøbing FC Hvidovre IF 2-0
23-09-18 FC Roskilde Hvidovre IF
30-09-18 Hvidovre IF Viborg FF
Se hele sæsonen