Fint point mod SL-nedrykker
lørdag 2. okt 2021 - Michael Hentrich

Hvidovre fik i dag besøg af Superliga-nedrykkerne fra AC Horsens. De kommer også bedst fra start, og har den første større chance efter 6 minutter. Et skud fra kanten af feltet, som Filip Djukic, der havde fået chancen i målet, stod godt på plads til, og fik pareret. I det 10. minut er det så HIFs tur, da de kommer tre mod tre, og bolden ender hos Christoffer Boateng, som dog sparker lige forbi målet. HIF er hurtige til at opsnappe målsparket, og Tobias Thomsen forsøger fra distancen, men AC Horsens målmand får pareret til hjørnespark. Det udvikler sig, hen over halvlegen, til en lidt rodet forestilling, hvor spillet bølger, men med et lille overtag til AC Horsens. I det 20. minut sættes Djukic på en prøve, efter at bolden er dumpet ned i feltet, men han klarer den. Der er dog dømt frispark i situationen. Efter en halv time, får AC Horsens to store muligheder efter et hjørnespark, men begge gange kommer Djukic godt op under overliggeren og får labben på. I det 34. minut viser Kim Aabech formidabelt overblik, hvor han får driblet sig ud af tre mand, og i samme bevægelse sender han, med ryggen til, bolden diagonalt ud til Marc Nielsen. Men der kommer ingen scoringer ud af anstrengelserne, så holdene går til pause med samme resultat, som da kampen startede.

Anden halvleg er blot to minutter gammel, da AC Horsens får en kæmpe mulighed, men afslutningen reddes på stregen. I det 59. minut tager Mohamad Fakhri Al-Naser, "Muddi", affære, da han fuldstændigt tørrer to AC Horsens-forsvarere, hvorefter han forsøger at lægge følt i mål, men bolden reddes på stregen. Blot 4 minutter senere er det så Tobias Thomsens tur, men hans spark, fra kanten af feltet, bliver sendt til hjørnespark. Selvom kampen er lige, så får HIF i denne periode, sat pres på AC Horsens, uden der dog kommer scoringer ud af det. Og så, efter en god halv time, er det igen "Muddi", der tryller. Denne gang er det dog 3 mand, han fuldstændigt tørrer, hvorefter han kommer til en afslutning, der fuldstædigt sætter målmanden, men desværre også på stolpen. I det 80. minut er det så Matti Olsen, der må redde på stregen, efter et højt indlæg, som Djukic, i denne omgang, ikke kommer ud til, men HIF slipper med skrækken. Tre minutter senere er AC Horsens igennem, men Djukic kommer ud og gør sig bred og får stoppet afslutningen. Og så, efter 4 minutters overtid, får AC Horsens headet på overliggeren, men heldigvis er der samtidig vinket for offside. Og i samme minut fløjter dommeren kampen af.

Cheftræner, Per Frandsen: Vi ramte slet ikke niveau i 1. halvleg, og AC Horsens var bedre end os. I 2. halvleg blev det meget bedre, og kampen kunne have gået begge veje, hvis der skulle have været fundet en vinder. Der var nogle store chancer til begge hold.

Fakta

Hvidovre IF - AC Horsens 0-0

1. Division grundspil

Tilskuertal: 812

  • Matti Lund Nielsen (35.) (Christopher Østberg)
  • Magnus Fredslund (57.) (Martin Spelmann)
  • Lubambo Lubambo Musonda (ACH) (64.)
  • Mikkel Nøhr Christensen (79.) (Kim Aabech)
  • Marcus Lindberg (79.) (Tobias Thomsen)
  • Thor Søndergaard Lange (ACH) (86.)

Holdopstilling

Udskiftningsbænk

  • 13 Rasmus Nilsson
    Rasmus Nilsson

    13 - Rasmus Nilsson

    Fødselsdag: 21-10-2002

  • 23 Nicolai Clausen
    Nicolai Clausen

    23 - Nicolai Clausen

    Fødselsdag: 01-01-0001

  • 18 Nicklas Halse
    Nicklas Halse

    18 - Nicklas Halse

    Fødselsdag: 03-05-1997

    Et stort talent, der fik debut på Hvidovre IF's divsions-mandskab som bare 16-årig. Er søn af den tidligere Hvidovre Kæmpe, Karsten Halse. Blev købt af Brøndby IF i sommeren 2014.

Kalender

25-09-21 Lyngby BK Hvidovre IF 3-1
29-09-21 FA 2000 Hvidovre IF 0-3
02-10-21 Hvidovre IF AC Horsens 0-0
16-10-21 Jammerbugt FC Hvidovre IF 0-2
22-10-21 Hvidovre IF HB Køge
26-10-21 FC Fredericia Hvidovre IF
31-10-21 Fremad Amager Hvidovre IF
06-11-21 Hvidovre IF Lyngby BK
19-11-21 Hobro IK Hvidovre IF
27-11-21 Hvidovre IF FC Fredericia
Se hele sæsonen