Sejr i det vest-jyske
fredag 20. aug 2021 - Michael Hentrich

Efter en masse uro i Esbjerg, var der kommet ny direktør og træner til, og det var så spørgsmålet, om de havde fået sat skik på et skrantende Esbjerg-mandskab. Til optakten blev det nævnt, at de havde været ramt af corona, en del skader samt afgange af etablerede spillere. Så man forsøgte allerede der, at lægge en dæmper på optimisten. HIF starter da også kampen, med at have mest boldbesiddelse, og får skabt nogle chancer, som alle ender resultatløse. Og så, i det 12. minut, kommer Esbjerg rigtigt frem for første gang i kampen. Først bliver et skud reddet nærmest på streg af Matti Olsen, men den endelige clearing kommer ikke, og i stedet bliver forsvaret spillet tyndt i anden omgang, og så er stillingen 1-0 til Esbjerg. HIF giver dog ikke op, og fortsætter det offensive spil. Og det giver så pote i det 18. minut, da Marc Nielsen får lagt et tidligt indlæg i feltet, ind over Esbjerg-forsvarerene, og direkte i pandebrasken på Tobias Thomsen, og en sprællende Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet må give fortabt. 1-1 og fuldt fortjent udligning. Denne stilling holder dog blot i 7 minutter. Kim Aabech spiller Frederik Carlsen i medløb på kanten af feltet, og han tager et enkelt træk til kanten af det lille felt, og banker bolden ind i det lange hjørne. To fremragende scoringer af Hvidovre-mandskabet. Det bliver til et par enkelt småchancer til HIF, men ikke yderligere scoringer i 1. halvleg. Esbjerg har i denne periode ikke haft meget.

Anden halvleg starter med et par resultatløse HIF-chancer. Esbjerg får langsomt arbejdet sig ind i kampen, men det meste foregår midt på banen. Et par enkelte situationer, bl.a. en, hvor Brylov mister fodfæstet ved en tilbagelægning, kunne have givet udligning, men han redder selv hurtigt situationen. Hvidovre ridder den mindre storm af, og man må nok konstatere, at der forestår meget arbejde i Esbjerg, for at få holdet i omgang igen. Det lykkedes heldigvis ikke til dagens kamp, og HIF kunne så rejse mod øen igen, med de tre point i bagagen.

Cheftræner Per Frandsen: Det er en fantastisk sejr og præstation af drengene. Vi kommer bagud i en periode, hvor vi faktisk spiller godt, vi mangler dog lige det sidste. Men en god moral gør, at vi kommer tilbage med et par fantastiske mål. Det er en god arbejdsmoral, der gør at vi så holder Esbjerg væk i 2. halvleg.

Fakta

Esbjerg fB - Hvidovre IF 1-2

Tilskuertal: 1924

  • Elias Sørensen 1-0 (12.)
  • Tobias Thomsen 1-1 (18.)
  • Fredrik Carlsen 1-2 (25.)
  • Nicklas Halse (72.) (Christopher Østberg)
  • Mohamad Fakhri Al-Naser (76.) (Fredrik Carlsen)
  • Matti Lund Nielsen (76.) (Marcus Lindberg)
  • Magnus Fredslund (86.) (Ahmed Iljazovski)
  • Nicklas Halse (86.)
  • Matthew Ryan Wolfe (Efb) (89.)

Holdopstilling

Udskiftningsbænk

  • 99 Filip Djukic
    Filip Djukic

    99 - Filip Djukic

    Fødselsdag: 06-08-1999

  • 22 Andreas Kiel Smed
    Andreas Kiel Smed

    22 - Andreas Kiel Smed

    Fødselsdag: 31-07-1997

  • 10 Mikkel Nøhr Christensen
    Mikkel Nøhr Christensen

    10 - Mikkel Nøhr Christensen

    Fødselsdag: 06-08-1990

    Tidligere klubber (ungdom): Hvidovre

    Tidligere klubber (senior): Hvidovre, Avedøre og Brønshøj, Roskilde

    Højde: 171 cm
    Vægt: 70 kg

Kalender

30-08-21 Hvidovre IF Hobro IK 2-2
08-09-21 Nørrebro FF Hvidovre IF 1-3
12-09-21 FC Helsingør Hvidovre IF 2-2
19-09-21 Hvidovre IF Vendsyssel FF 3-2
25-09-21 Lyngby BK Hvidovre IF
29-09-21 FA 2000 Hvidovre IF
02-10-21 Hvidovre IF AC Horsens
Se hele sæsonen