2 straffespark i træningskamp mod AB
søndag 13. feb 2022 - Michael Hentrich

Der var kamp til stregen i dagens træningskamp mod AB, hvor der hos HIF blev prøvet lidt forskellige konstellationer. Det giver chancen til AB allerede i det 11. minut, da der sendes en bold ind til Emil Wass, der lige uden for feltet sender en hård bold mod målet, som Rasmus Nilsson ikke kan nå. Blot 2 minutter senere får HIF en stor chance, men alene med målmanden, sender Kim Aabech bolden lige forbi, fra kanten af feltet. I det 17. minut er Nicolaj Clausen gået med frem, og han fældes i feltet, og dommeren peger på pletten. Straffespark. Det sættes Christoffer Boateng til at sparke, og han sender målmanden til den ene side, og hamrer bolden ind modsat. 1-1. Glæden er dog lidt kort, for allerede seks minutter efter, kommer et gennembrud på ABs venstrekant, og forsvaret får ikke clearet, hvorefter Mathias Kisum fra kanten af feltet bringer AB på 2-1. I det 29. minut får Hvidovre endnu engang et straffespark, og denne gang er det Marcus Lindberg, der sættes til at sparke. Desværre kommer der ikke noget ud af dette, da ABs målmand får klaret. Det skulle også blive 3-1 til AB, da Christoffer Thrane header på mål fra midt i feltet.

Der bliver foretaget en del udskiftninger i pausen, og spillerne skal lige finde hinanden. I det 26. minut spilles Tobias Thomsen fri på kanten af feltet, og med et drømmehug, reducerer han for HIF. Målet sætter gang i HIF, og resten af halvlegen står der HIF på det meste. Desværre bliver det ikke til flere scoringer, trods en kæmpe chance i det 36. minut efter et hjørnespark, men ABs målmand hiver en glimrende redning på stregen, hvor han får skubbet bolden på stolpen og i spil igen. Det var momentet for at skabe balance, men den kom desværre ikke.

Næste træningskamp er på tirsdag mod Brøndby, hvor det forlyder, at der ikke er adgang for tilskuere. Men det vides mere med sikkerhed i morgen, hvorefter vi naturligvis kommer med en udmelding.

Fakta

AB - Hvidovre IF 3-2

Trænings-/venskabskamp

Tilskuertal: 100

  • ?? 1-0 (11.)
  • Christoffer Boateng 1-1 (18.)
  • ?? 2-1 (24.)
  • Marc Nielsen (27.) (Nicolai Clausen)
  • ?? 3-1 (42.)
  • Tobias Thomsen (46.) (Andreas Kiel Smed)
  • Fredrik Carlsen (46.) (Martin Spelmann)
  • Lasse Brandt Hansen (46.) (Christopher Østberg)
  • Ahmed Iljazovski (46.) (Matti Olsen)
  • Yasin Dogan (46.) (Kim Aabech)
  • Laudrim Ljatifi (46.) (Christoffer Boateng)
  • Tobias Thomsen 3-2 (16.)
  • Lasse Brandt Hansen (24.)

Holdopstilling

Kalender

03-09-23 Silkeborg IF Hvidovre IF 1-0
06-09-23 Fjordager IF Hvidovre IF 0-8
17-09-23 Hvidovre IF Lyngby BK 0-1
25-09-23 FC Nordsjælland Hvidovre IF 0-0
01-10-23 Hvidovre IF Brøndby IF
04-10-23 Viby IF Hvidovre IF
08-10-23 Vejle BK Hvidovre IF
20-10-23 Hvidovre IF Silkeborg IF
28-10-23 FC København Hvidovre IF
05-11-23 Hvidovre IF FC Midtjylland
Se hele sæsonen