Boateng på pletten i Nykøbing
lørdag 7. maj 2022 - Michael Hentrich

Kampen er kun 30 sekunder gammel, da Nykøbing forsøger med en dyb stikning ind bag HIF-forsvaret, men Daniel Stenderup får, med ryggen til bolden, lige stukket benet ud og stopper med hælen. En smart detalje i 1-2-spil mellem Kim Aabech og Fredrik Carlsen, er lige ved at gøre sidstnævnte fri, men Aabechs aflevering bliver lige for lang, og ender hos Nykøbings målmand. I det 9. minut er det så Nykøbings tur, da de er ved at smutte igennem på venstrekanten, men en lang fod i forsvaret, sender bolden til hjørne, der ikke kommer noget ud af. I 15. minut kommer halvlegens, indtil da, største chance, da HIF mister bolden på midten, og i stedet sender Nykøbing i en kontra. NFCs Lukas Giesing kommer igennem på kanten, og alene med Filip Djukic, forsøger han at lægge bolden ind under, men Djukic får, lidt heldigt, stoppet afslutningen. I det 18. minut er det igen NFC, men Chukwuemeka Paul Nnamanis lidt forkølede afslutning, går lige på Djukic. Og så, i det 19. minut. Marcus Lindberg kommer igennem på fløjen, og sender bolden godt ind over i feltet, hvor Christoffer Boateng står helt fri, og med en pragtfuld firsttimer, sender han HIF i front. 22. minut. Et rigtig godt HIF-angreb, hvor NFC bliver rundbarberet, ender hos Magnus Lysholm, der afslutter, og Nykøbings målmand får pareret op på stolpen, hvor bolden springer i spil igen. Et NFC-frispark, så godt som på kanten af feltet, bliver afrettet af muren, og HIF får efterfølgende sendt til hjørnespark. 28. minut. HIF er tæt på, efter et besnærende opspil, men afslutningen går lige forbi målet. 33. minut. Et boldtab på midten, giver NFC muligheden i et angreb 3 mod 2, hvor NFC kommer til indlæg, hvor Daniel Stenderup er alene med to mand, men det ender med et målspark til HIF. 36. minut. Efter et frispark, får HIF først foden på, men bolden stryger lige uden om stolpen. 44. minut. En dyb stikning splitter fuldstændigt HIF-forsvaret, og Chukwuemeka er alene med Filip Djukic, som går ud og gør sig bred, og en lidt sløset afslutning, tager han med brystet.
En livlig første halvleg, hvor NFC nok er kommet frem til de største chancer, men det er HIF, der får scoret.

Anden halvleg er blot 5 minutter gammel, da HIFs forsvar tager sig en ordentlig blunder, og Chukwuemeka er lige ved at komme igennem, men Magnus Lysholm kommer godt tilbage, og får sendt til hjørnespark. 54. minut, Marcus Lindberg er kommet igennem, men hans afslutning går lige på Nykøbings målmand. Efter et hjørnespark i det 53. minut, dumper bolden lige ned foran Tobias Thomsen, men hans afslutning går desværre over målet. Blot to minutter senere, får HIF etableret et mindre pres efter et frispark, men Marcus Lindbergs afslutning går over mål. Minuttet senere er Lindberg igen på færde, da han forsøger udefra, efter et par snævre driblinger, hvor han sætter et par mand, men hans afslutning går lige forbi fjerneste opstander. 63. minut. En fin diagonalpasning sendes ud til Andreas Kiel Smed, som kommer ind og afslutter, men en lang NFC-fod får stoppet. 67. minut. Et glimrende HIF-angreb, efter et højt pres af anfører Østberg, hvor bolden sendes i hovedet på Lindberg, men hans hovedstød kommer målmanden ned på, og får verfet væk, nærmest på stregen. Minuttet senere forsøger Matti Lund sig, men hans afslutning på lige på målmanden. 72. minut. Aabech sender et højt indlæg i feltet, hvor der afsluttes, og Nykøbings målmand må strække sig og give hjørnespark. 76. minut. Nicolaj Clausen forsøger sig med et lidt halvhjertet skud, der går lige i favnen på målmanden. 80. minut, nu er Nykøbing kommet frem og får lagt et pres, men afslutningen sendes langt over HIF-målet. 82. minut, NFC får sendt et hovedstød afsted, men Djukic kommer godt ned til stolpefoden, og får sikret sig bolden, og holdt fast. Minuttet senere er NFC igen på færde. Djukic får klaret den første afslutning, men giver en ripost til Nykøbings Nicolai Jessen, som sender bolden ind i det tomme mål, til udligning. Noget af en kold dusche for HIF. Efter dette forsøger HIF at lægge spillet højt igen, for at hente alle tre point. I det 88. minut ryger Tobias Thomsen ned i feltet, i "infight" med NFC-forsvaret, men dommerens fløjte er tavs. Og så, i det sidste minut af ordinær spilletid, kommer Nykøbing frem i angreb med fire mand, og igen hiver Djukic en fin redning på den første afslutning, men desværre ryger riposten ud til Milas Schwensen, og igen kan bolden sendes i tomt mål. Så det ender med at Nykøbing hiver de tre point, efter en ellers udmærket fodbold-kamp, hvor HIF desværre ikke var kyniske og skarpe nok - for det var ikke mulighederne, der manglede.

Assistenttræner, Christian Grønbæk: Det bliver en fodboldkamp, hvor vi kommer skidt ud. Selvom vi kommer foran, er vi helt væk i første halvleg. I anden halvleg får vi nogle muligheder, som vi dog ikke udnytter. Det viser bare, at det er en svær række, hvor det ikke nødvendigvis er boldspil, men lige det at give de sidste 10-20 procent, og det tror jeg at drengene lærte af i dag. Men de har jo spillet fantastisk i denne sæson, men det bliver svært i de sidste kampe, men selvfølgelig skal vi tro på det, og så gælder det om at finde tilbage til det vi kan.

Fakta

Nykøbing FC - Hvidovre IF 2-1

1. Division Oprykningsspil

Tilskuertal: 550

  • Valon Ljuti (NFC) (4.)
  • Christoffer Boateng 0-1 (19.)
  • Fredrik Carlsen (23.)
  • Matti Lund Nielsen (52.) (Fredrik Carlsen)
  • Andreas Kiel Smed (52.) (Christoffer Boateng)
  • Nicolai Clausen (52.) (Marc Nielsen)
  • Mohamad Fakhri Al-Naser (71.) (Marcus Lindberg)
  • Kim Aabech (71.)
  • Nicolai Jessen 1-1 (83.)
  • Ahmed Iljazovski (85.) (Magnus Lysholm Petersen)
  • Milas Schwensen 2-1 (90.)

Holdopstilling

Udskiftningsbænk

Kalender

29-04-22 Hvidovre IF AC Horsens 0-1
07-05-22 Nykøbing FC Hvidovre IF 2-1
12-05-22 Lyngby BK Hvidovre IF 1-0
18-05-22 Hvidovre IF FC Fredericia 3-1
23-05-22 Hvidovre IF FC Helsingør 2-0
29-05-22 AC Horsens Hvidovre IF
Se hele sæsonen