Hvidovre IF fortsætter den flotte stime
tirsdag 16. aug 2022 - Michael Hentrich

Daniel Stenderup blev inden kampen hædret for sin kamp nummer 100 i den røde trøje. Et stort tillykke til anføreren, der altid går forrest, når der skal fightes.

Indledningen på kampen blev en jævn forestilling, uden nogen nævneværdige situationer, men dog med et mindre overtag til HIF. Men det skulle der blive lavet om på i det 13. minut. Matti Olsen modtager bolden lige uden for feltet, og resolut svinger han venstreskøjten, og bolden stryger i kassen uden chance for Fremads målmand. Fremragende scoring. Marcus Lindberg får en mulighed i det 16. minut, men hans afslutning blokeres til hjørnespark. Men 5 minutter efter første scoring, er den "gal" igen. Fredrik Carlsen spiller skråt frem til Lindberg, som hurtigt bliver presset, men med hælen sender han bolden tilbage til Carlsen, som nu står alene med målmanden, som han roligt udplacerer. 2-0, og det ser lovende ud. Men det skal blive værre endnu for Fremad-mandskabet. Blot 5 minutter senere er der hjørnespark til HIF. Andreas Pyndt sparker ind til forreste stolpe, og her kaster Matti Olsen sig frem, og med hovedet drejer han bolden lige ind bag forreste stolpe, til sin anden scoring. 3-0, og Fremad-spillerne begynder at se noget modløse ud. Helt modsat HIF, der boltrer sig som fisk i vandet. Lindberg tager et raid op ad banen, fra midterlinjen, i det 31. minut og han kommer helt ind i feltet, hvor der ikke rigtigt er nogen, der går til ham, hvorefter han afslutter. Han rammer dog en Fremad-spiller, og bolden går til hjørnespark. I det 35. minut får Fremad Amager sit første hjørnespark. Det sendes i feltet til en helt umarkeret Fremad-spiller, men hans hovedstød går langt over mål. Lige inden pausen, får vi endnu en scoring, da Fredrik Carlsen med sin anden scoring, bringer HIF på 4-0.

En forrygende 1. halvleg, hvor der nærmest kun er et hold på banen.

De første 10 minutter er stadig med HIF som spilstyrende. I det 56. minut får HIF et hjørnespark. Pyndt sender bolden kort til Matti Lund, som sparker tilbage til Pyndt, som spiller fladt ind i feltet, hvor bolden med hælen snittes videre, til en helt umarkeret Christian "Greko" Jakobsen, og med en flad afslutning, sender han Hvidovre-mandskabet yderligere i front med 5-0, og Greko's 4 sæsonscoring. Efter denne scoring begynder HIF at tage det lidt mere roligt, og der foretages også et par sparende udskiftninger, da der jo ikke er mere end tre dag til næste kamp på Pro Ventilation Arena. Det giver Fremad Amager lidt større spillerum, og der kommer også en reducering i det 69. minut, ved Henrik Wendel Meister. Fremads scoring virker dog til at have gen-vækket Hvidovre-spillerne for der bliver igen skruet op for gryderne. Det bliver til chancer til Lysholm, "Muddi", Tobias Thomsen, Magnus Fredslund og Marius Papuga, men ind vil bolden ikke, selvom det i et par situationer ligner et skydetelt. De sidste 5 minutter bliver dog ren sommerbold, da HIF bare lader bolden køre rund, og Fremad Amager ikke formår at bryde ordentlig. Og efter 3 minutters overtid, lyder fløjten fra den glimrende dommer, Frida Mia Klarlund, og HIF-spillerne kan række armene i vejret. En fantastisk kamp af HIF-mandskabet.

Cheftræner Per Frandsen: Ja, hvad skal man sige ?. En outstanding kamp. Drengene spiller en god gang fodbold, scorer nogle flotte mål, alt i alt vel gennemført. Virkelig fantastisk og jeg synes de håndterer kampen godt.

Fakta

Hvidovre IF - Fremad Amager 5-1

Nordic Bet Ligaen

Tilskuertal: 1209

  • (.)
  • Mikkel Basse (Fr.A.) (12.)
  • Matti Olsen 1-0 (13.)
  • Fredrik Carlsen 2-0 (18.)
  • Matti Olsen 3-0 (23.)
  • Fredrik Carlsen 4-0 (44.)
  • Ahmed Iljazovski (45.) (Matti Olsen)
  • Christian "Greko" Jakobsen 5-0 (55.)
  • Mohamad Fakhri Al-Naser (58.) (Marcus Lindberg)
  • Andreas Kiel Smed (58.) (Christian "Greko" Jakobsen)
  • Henrik Wendel Meister 5-1 (69.)
  • Marius Holst Papuga (71.) (Matti Lund Nielsen)
  • Henrik Wendel Meister (Fr.A.) (77.)
  • Magnus Lysholm Petersen (77.)
  • Magnus Fredslund (81.) (Fredrik Carlsen)

Holdopstilling

Udskiftningsbænk

Kalender

09-09-22 SønderjyskE Hvidovre IF 3-2
18-09-22 FC Fredericia Hvidovre IF 1-2
30-09-22 Hvidovre IF Vejle BK 1-1
07-10-22 Fremad Amager Hvidovre IF
14-10-22 Hvidovre IF Næstved Boldklub
22-10-22 Vejle BK Hvidovre IF
29-10-22 Hvidovre IF FC Fredericia
05-11-22 Hvidovre IF FC Helsingør
13-11-22 HB Køge Hvidovre IF
19-02-23 Hvidovre IF Nykøbing FC
Se hele sæsonen